Jeg er desværre meget ophængt, og når desværre ikke at  opdatere her ,

så jeg må henvise til løbbindingbloggen, som jævnligt opdateres.

www.loebbindingbloggen.dk

God fornøjelse!

På husflidsmessen i Viborg september 2022 var temaets for havde lærerne ved Skolen for Kreativ Fritid: sommerfugl.

Det var igen en udfordring. Sommerfugl og akvarelmaling, porcelænsmaling, træsløjd m.m. De måtte nemt kunne fremstille en sommerfugl. Men en sommerfugl i løbbinding!?

Den nemme løsning ville jo være at tage en af mine ældre cylindre med sommerfugle

Eller krukke med sommerfugle.

Sjovere var det trods alt at gå med på udfordringen og binde en sommerfugl:

På husflidsmessen i Viborg september 2021 havde lærerne ved Skolen for Kreativ Fritid en fælles udstilling med temaet: Kaktus.

Det var en udfordring. Kaktus og akvarelmaling, porcelænsmaling, træsløjd m.m. De måtte nemt kunne fremstille en kaktus. Men en kaktus i løbbinding!?

Jeg kunne binde en grøn krukke, vende bunden i vejret og stikke pigge fx i form af knappenåle eller tynde spidse pinde gennem bagsiden og ud på forsiden i lodrette striber, men den løsning forekom mig lidt for nem og ligetil.

Løsningen var længe undervejs. En dag fald mit blik på en prøve, jeg havde bundet for en del år siden. En rude form. Bundet i noget strittende syntetisk garn, som jeg havde købt for mange år siden, fordi garnet så sjovt ud.

Hvis jeg bandt 5 og satte dem sammen, kunne jeg opnå en tre dimensional kaktusform. Der var lige præcis garn nok til også at binde to skud.

 

Kaktussen er plantet i en halmbunden urtepotteskjuler. På sigt er det meningen, den skal plantes i et stykke løbbunden jordstykke. Lige hvordan jeg løser dette, ved jeg endnu ikke. Jeg har bundet en prøve, og nu lagrer ideen sig.

 

 

Jeg tænkte, det kunne være sjovt at binde en cylinder, som indeholdt alle de garner, jeg havde brugt igennem et år.

I løbet af 2021 klippede jeg derfor 1 meter af hvert garn, jeg brugte til hver enkelt ting, og satte garnerne i kronologisk rækkefølge på garnkort.

Da året var omme, så jeg med megen skepsis på garnkortene. Det var mildest talt en broget affære. Tykke og tynde garner mellem hinanden og et væld af forskellige nuancer, hvoraf nogle gik oftere igen end andre. Dette gav vist også et tydeligt billede af, hvilke farver der havde været mest populære i løbet af året.

 

 

Jeg forestillede mig et meget rodet resultat.

Jeg har kun brugt ”Årsgarnerne” op ad cylinderen. Jeg synes, det ville være spildt at bruge dem i bunden.

De tykke garner rakte til 4 rapporter, mens de tynde kun rakte til 3.

Antallet af rapporter cylinderen rundt er tilfældig.

Resultatet blev meget bedre end forventet. Jeg synes, det blev en sjov cylinder, som fortæller om årets gang i løb.

Jeg fortryder lidt, jeg ikke er startet på dette projekt for nogle år siden, Ideen har jeg har haft længe.

Jeg er i gang med at sætte garnerne fra 2022 på et garnkort!

Grønne var de, Mols Bjerge. Slående var nåletræernes mørke grønne farver, lavets irgrønne farve og mossets næsten selvlysende grønne farve.

Kom af sted uden den store nål til de tykke garner, samt syl, som er nødvendig til ”samisk binding”, hvis der skal sys med de tykke garner. Derfor er alle syningerne syet med hør 8/5, som lige netop kunne lade sig gøre uden syl. Dette giver den lidt ternede effekt. En ny variation af ”samisk binding”.

Materialerne er hør 8/5 og 4/6 samt tyk og tynd sisal.

Farven grøn er FARVEN i øjeblikket.

Jeg er optaget af nye former. En cylinder, der er lidt mere oval end rund, men ikke opfattes som oval.

Strikmaskemønstret vender jeg tilbage til igen og igen. Der er så mange muligheder.

Kunne der også være muligheder i mønstret ”vandringsmand”.

I øjeblikket er jeg meget optaget af en variation af dette mønster, hvor det første af de to sting går over 3 omgange og det sidste over 2 som vanlig. Jeg synes, det giver en god effekt.

Cylinderen i det tynde papirgarn. En hyldest til Færøerne. Disse fantastiske grønne øer i Atlanterhavet.

Grøn cylinder i tyk sisal.

Grøn cylinder i tynd sisal. Jeg har udskiftet den army grønne med en meget lys nuance, som egentlig er mere gul end grøn.

 

På husflidsmessen i Viborg september 2021 havde lærerne ved Skolen for Kreativ Fritid en fælles udstilling med temaet: Kaktus.

Det var en udfordring. Kaktus og akvarelmaling, porcelænsmaling, træsløjd m.m. De måtte nemt kunne fremstille en kaktus. Men en kaktus i løbbinding!?

Jeg kunne binde en grøn krukke, vende bunden i vejret og stikke pigge fx i form af knappenåle eller tynde spidse pinde gennem bagsiden og ud på forsiden i lodrette striber, men den løsning forekom mig lidt for nem og ligetil.

 

Løsningen var længe undervejs. En dag fald mit blik på en prøve, jeg havde bundet for en del år siden. En rude form. Bundet i noget strittende syntetisk garn, som jeg havde købt for mange år siden, fordi garnet så sjovt ud.

Hvis jeg bandt 5 og satte dem sammen, kunne jeg opnå en tre dimensional kaktusform. Der var lige præcis garn nok til også at binde to skud.

Kaktussen er plantet i en halmbunden urtepotteskjuler. På sigt er det meningen, den skal plantes i et stykke løbbunden jordstykke. Lige hvordan jeg løser dette, ved jeg endnu ikke. Jeg har bundet en prøve, og nu lagrer ideen sig.

 

Jeg har manglet beholdere til at skjule bunkerne på arbejdsbordet,

så bordet ikke fremstår rodet hele tiden.

Udfordring: Jute er ikke mit foretrukne materiale at arbejde med.

Form. Jeg ville gerne en mellemting mellem en oval og en rund cylinder og en kløverform i stedet for den ”sædvanlige” runde skål(fad).

Beholderne kom til at indgå i mit kursusmateriale, fordi jeg manglede modeller bundet i jute.

Jeg måtte jo så binde et sæt til mig selv, for jeg manglede stadig beholdere til af camouflere rodet på arbejdsbordet.

Disse er bundet magen til, hvad form og mønster angår. Materialet er sisal, som er et af mine yndlingsmaterialer.

Cylindrene er velegnede til camouflage. Kløverformen er god til ”hyggeting”, som jeg holder meget af at have omkring mig.

 

Gulvtæpper   / guldtæppe

Jeg havde helt overset en sjæl.

Konceptet for gulvtæppet er: alle cirkler skal bindes i sisal og gule nuancer. Cirklerne skal være lige store; dvs. være på 15 omgange.

Sjælene er papirsnor 3mm, sisal reb 6 og 8 mm samt papirsnor 13 mm, som alle garnkvaliteter skal bindes på. Det vil sige, der er en serie på 4 for hver garnkvalitet.

Så godt som. De tyndeste bliver ikke bundet på den tykkeste sjæl.

En ny indfarvning som stikker af fra de nuancer, jeg har bundet af, de gælder som en ny serie. Så måske er det det uendelige gulvtæppe, der vokser og vokser.

Cirklerne ser også godt ud, når de ligger i en stabel.

Jeg bliver ofte spurgt, om jeg altid opnår den ønskede form.

Elefantkurven er et tydeligt eksempel på, at det ikke altid bliver som forventet.

Jeg ville binde en afløser fra den pileflettede ”missekurv”, hvor hanken var slidt af, og et snoet reb længe havde gjort det ud for hank.

Den nye kurv skulle have samme form.

Men, jeg blev så optaget, så jeg helt glemte at måle størrelsen på bunden undervejs.

Derfor fik kurven en helt anden form end den ønskede.

For at opbløde overgangen fra den gule farve til den lilla i kanten, bandt jeg en omgang med en strågul farve mellem den gule og den lilla omgang.

Kurven er bundet i sisal.