Rulletekster

Det kan være berigende på så mange måder at se en film.

Temaet, handlingen, skuespillet, underlægningsmusikken, scenografien etc.

Rulleteksterne – !

Mange af os plejer at skøjte henover disse:

i biografen bruges tiden oftest til at rejse sig, tage overtøjet på og forlade stedet.

Ser man filmen på fjernsynet, benyttes tiden ofte til en tissepause el ler andet.

Ser man DVD, så slukkes der oftest på dette tidspunkt.

 

Men!  Rulleteksterne!

De danner så flotte mønstre!

         

Linjerne i rulleteksterne er ofte lange: Titel på den ene side og skuespillerens navn på den anden side af midterlinjen.

Hvis hvert bogstav udgør en omgang, kan cylinderen blive meget høj.

Jeg har taget udgangspunkt i mit mobiltelefonnummer for at opnå en cylinder, der er relativ lav.

Cifrene markeres med strikmaskesting i sisal (de ulige cifre er gul/grønne og de lige cifre turkise). Telefonnumret læses fra venstre: 2 – 5 – 8 – 8 – 5  – 2 – 5 – 0.

(“0” ses ikke på ovenstående foto). 0 er vigtigt, men har jo ingen synlig talværdi. Jeg har markeret 0 med beviklede strikmaskesting i bundfarven, sort hør.

Jeg har spejlvendt mønstret over midterlinjen.

 

” Nyborg”
“Nyborg”

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg kan godt lide, hvis der også kan være en sammenhæng / en fortælling i mine ting.

Overnstående to cylindre er bundet til en lille udstilling i Nyborg med udgangspunkt i rulletekster.

Bogstavernes nummer i alfabetet angiver mønstret.

N er nr. 14 i alfabetet; Y nr. 24; B nr. 2; O nr. 15 R nr. 18 og G nr. 7

dvs: 14 -24 – 2 – 15 – 18 – 7. Jeg vil kun arbejde med encifrede tal,

så jeg tager tværsummen af de tocifrede tal.

Min talrække kommer så til at se således ud: 5-6-2-6-9-7.

På cylindren til venstre er mønstret spejlvendt over midterlinjen.

På cylinderen til højre er mønstret spejlvendt både over midterlinjen men også venstre-højre.

En dag vil jeg binde en cylinder, hvor jeg bruger bogstavernes reele talværdi, hvad enten de er en- eller tocifrede!